Affald: Kommissionen indleder retlige skridt mod otte medlemsstater i sager om elektronisk affald og farlige stoffer

19/10/2007

Europa-Kommissionen vil lægge sag an mod otte medlemsstater, fordi de ikke at har foretaget en korrekt gennemførelse af EU's lovgivning om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) og om de farlige stoffer, der findes heri.

Kommissionen vurderer, at de tre baltiske lande ikke har gennemført alle WEEE-direktivets bestemmelser korrekt, og at det samme gælder for seks medlemsstater, hvad direktivet om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet) angår.

Kommissionen er i færd med at foretage en overensstemmelseskontrol af lovgivningen i andre medlemsstater og kan blive nødsaget til at indlede andre overtrædelsesprocedurer.

Miljøkommissær Stavros Dimas sagde i denne forbindelse: "Elektrisk og elektronisk udstyr kan indeholde betydelige mængder af farlige stoffer. Når udstyret bliver til affald, er der risiko for, at de farlige stoffer frigives i miljøet og dermed bliver til fare for sundheden. Disse to direktiver har til formål at minimere denne risiko, men medlemsstaterne skal hurtigst muligt omsætte dem korrekt i national ret for at sikre deres borgere forsvarlig beskyttelse."

Affald af elektrisk og elektronisk udstyr
Sigtet med WEEE-direktivet (Direktiv 2002/96/EF) er, at en større del af det elektriske og elektroniske affald genanvendes. Målet er at begrænse den samlede mængde affald, der bortskaffes. Ifølge direktivet er producenterne forpligtet til at tage brugt udstyr tilbage – uden udgifter for forbrugeren – og genanvende det. Lovgivningen dækker et bredt spektrum af maskiner og apparater, fra køleskabe til computere, hårtørrere og mobiltelefoner.

Medlemsstaterne skulle omsætte direktivet i deres lovgivning senest den 13. august 2004 og indføre tilbagetagelses- og genanvendelsesordninger senest den 13. august 2005. De tre baltiske lande (Estland, Letland og Litauen) har ikke gennemført direktivet korrekt. Manglerne er forskellige fra land til land. Det drejer sig bl.a. om ukorrekte eller manglende krav, ikke-overensstemmende bestemmelser om indsamling og behandling og manglende dækning af eksport af affald.

Kommissionen sender derfor de tre medlemsstater en første skriftlig advarsel, som er det første skridt i overtrædelsesproceduren. Om der skal tages yderligere skridt, vil den afgøre i lyset af de svar, den modtager.

Farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr
Formålet med RoHS-direktivet (Direktiv 2002/95/EF) er at mindske mængden af farligt affald fra de typer elektrisk og elektronisk udstyr, der er omfattet af WEEE-direktivet. I dette øjemed forbydes anvendelsen af visse tungmetaller og bromerede flammehæmmere (over en nærmere fastsat mængde) i nyt elektrisk og elektronisk udstyr. Forbuddet gælder alt udstyr, der markedsføres fra den 1. juli 2006.

Ligesom for WEEE-direktivet skulle medlemsstaterne omsætte direktivet i deres lovgivning senest den 13. august 2004. Kommissionen vurderer, at Belgien, Danmark, Litauen, Malta, Finland og Sverige ikke har omsat direktivet korrekt i national ret. Manglerne varierer fra land til land, men for flere af dem er der tale om ukorrekte eller manglende definitioner på begrebet 'producent,' uhensigtsmæssige eller manglende sanktioner for overtrædelse af direktivet og manglende angivelse af, at direktivet finder anvendelse med forbehold af EU-lovgivningen om sikkerheds- og sundhedskrav og EU's særlovgivning om affald.

Kommissionen har derfor besluttet af sende førstegangsadvarsler til de seks medlemsstater. Om der skal tages yderligere skridt, vil den afgøre i lyset af de svar, den modtager.

Den retlige procedure
Traktatens artikel 226 bemyndiger Kommissionen til at indlede retlige skridt mod en medlemsstat, som ikke opfylder sine forpligtelser.

Finder Kommissionen, at der er sket en overtrædelse af EU-retten, som kræver, at der indledes en overtrædelsesprocedure, fremsender den en "åbningsskrivelse" (den første skriftlige advarsel) til den pågældende medlemsstat, hvori denne opfordres til at fremsætte sine bemærkninger inden en bestemt frist, normalt to måneder.

Afhængigt af den pågældende medlemsstats svar eller manglende svar kan Kommissionen beslutte at sende en "begrundet udtalelse" (sidste skriftlige advarsel) til medlemsstaten. Heri udstikkes klart og for sidste gang, hvilke grunde den har til at mene, at der er tale om overtrædelse af EU-lovgivningen, og medlemsstaten anmodes om at bringe sig i overensstemmelse hermed inden for en frist, normalt to måneder.

Hvis medlemsstaten ikke retter sig efter den begrundede udtalelse, kan Kommissionen beslutte at indbringe sagen for EU-domstolen. Finder Domstolen, at medlemsstaten har overtrådt traktaten, skal denne træffe de nødvendige foranstaltninger til at bringe sig i overensstemmelse hermed.

Traktatens artikel 228 giver Kommissionen bemyndigelse til at anlægge sag mod en medlemsstat, hvis den ikke har efterkommet en tidligere afgørelse fra Den Europæiske Domstol. Efter denne artikel kan Kommissionen ligeledes anmode Domstolen om at pålægge den pågældende medlemsstat en bøde.

Kilde: Europa-Kommissionen.