Klimaændringer: Bali-konferencen skal give startskuddet til forhandlinger og fastlægge en "køreplan" for en ny FN-aftale

27/11/2007

FN's klimakonference på Bali, Indonesien, fra den 3. til den 14. december må og skal nå til enighed om at give startskuddet til forhandlinger om en omfattende og ambitiøs global klimaaftale for tiden efter 2012, når Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber.

Dette er Kommissionens og EU-landenes vigtigste mål i kølvandet på den foruroligende vurdering af de nuværende og kommende klimaændringer, som det mellemstatslige klimapanel (IPCC) for nylig har foretaget. Miljøkommissær Stavros Dimas vil deltage i segmentet på højt plan af Bali-konferencen fra den 12. til den 14. december.

Forud herfor vil der den 8.-9. december blive afholdt et handelsministermøde om handelsrelaterede klimaspørgsmål og den 10.-11. december et finansministermøde om finansiering af CO2-fattig teknologi.

"Den videnskabelige dokumentation for klimaændringerne, som IPCC har fremlagt, er overbevisende og foruroligende," sagde kommissær Dimas. "Den eneste ansvarlige reaktion herpå er at øge den globale indsats for at mindske emissionerne af drivhusgasser. Dette er grunden til, at Bali-konferencen må og skal nå til enighed om at give startskuddet til forhandlinger om en ambitiøs og omfattende klimaaftale og opstille en "køreplan" for hovedlinjerne heri. Konferencen skal også sætte udgangen af 2009 som frist for afslutning af forhandlingerne."

Han tilføjede: "Sigtet med den kommende aftale skal være at begrænse den globale opvarmning til højst 2 ºC over den præindustrielle temperatur, så vi kan forhindre de mest ødelæggende følger af klimaændringerne. Bali-mødet er en glimrende lejlighed til at nå til enighed om dette ambitionsniveau som rettesnor for vores forhandlinger i de næste to år."

EU's holdning blev fastlagt af Rådet (miljø) den 30. oktober. EU foreslår, at en klimaaftale for tiden efter 2012 skal indeholde otte vigtige "byggestene":

• Begrænsning af den globale opvarmning til 2 ºC over den præindustrielle temperatur. Hvis denne grænse skal overholdes, indebærer det, at de globale emissioner hører op med at stige inden for de næste 10 til 15 år, og at de dernæst reduceres til mindst 50 % under 1990-niveauet inden 2050.

• Større obligatoriske emissionsnedskæringer, i absolutte tal, i industrilandene. EU foreslår, at industrilandene tilsammen reducerer emissionerne med 30 % inden 2020 og med 60-80 % inden 2050, i forhold til 1990-niveauet. I afventning af en aftale herom har EU for sit eget vedkommende givet tilsagn om at mindske sine emissioner med mindst 20 % inden 2020. Kommissionen vil foreslå en lovpakke med henblik herpå i begyndelsen af 2008.

• Rimelige og effektive bidrag fra andre lande, navnlig de hurtigt voksende økonomier, så emissionsintensiteten i deres økonomiske vækst kan begrænses.

• Styrkelse og udvidelse af det globale kulstofmarked, bl.a. gennem innovative og mere fleksible mekanismer. EU's emissionshandelsordning har vist, at kulstofmarkedet fungerer.

• Styrkelse af samarbejdet om forskning i og udvikling og anvendelse af renere teknologier til mindskelse af emissionerne.

• Styrkelse af indsatsen for tilpasning til klimaændringerne. Samarbejdet om håndtering af de uundgåelige følger af klimaændringerne bør udvides, navnlig for at hjælpe de fattigste og mest sårbare lande.

• Håndtering af emissionerne fra international luftfart og skibsfart. EU drøfter allerede muligheden for at inddrage luftfarten i EU's emissionshandelsordning.

• Nedbringelse af emissionerne fra skovrydning, som tegner sig for op til 20 % af de globale CO2-emissioner.

Drøftelserne om klimaindsatsen i tiden efter 2012 blev indledt for to år siden, og efter EU's mening bør denne proces nu hurtigst muligt udmøntes i konkrete forhandlinger om en ny global aftale.

Et af sporene i disse drøftelser har bestået i en uformel dialog om en langsigtet samarbejdsindsats mellem de 192 parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). Denne dialog vil formelt blive afsluttet på Bali, og EU ønsker den fulgt op af en formel forhandlingsproces, der omfatter alle byggestenene i den kommende aftale. På et andet, sideløbende spor drøfter de 176 parter i Kyoto-protokollen nye emissionsreduktionsmål for industrialiserede lande til afløsning af målene for 2008-2012.

Handelsministrenes møde den 8.-9. december vil være en vigtig lejlighed til at drøfte tværgående, handelsrelaterede klimaspørgsmål. Finansministrenes møde den 10.-11. december vil især dreje sig om mulighederne for at omdirigere og opprioritere de globale investeringer i CO2-fattige teknologier.

EU er fast besluttet på at øge indsatsen for at mobilisere de fornødne finansielle midler, bl.a. ved at udvide det globale kulstofmarked og instrumenter som Verdensfonden for Energieffektivitet og Vedvarende Energi (GEEREF).

Kommissionen vil også fremme sit initiativ til at skabe en global klimaalliance (Global Climate Change Alliance) med de fattigste udviklingslande, som vil blive hårdest ramt af klimaændringerne, og som samtidig har de ringeste muligheder for at håndtere dem (se IP/07/1352).

Baggrunden
Bali-mødet huser den 13. partskonference (COP-13) under UNFCCC og det tredje partsmøde (COP/MOP-3) under Kyoto-protokollen.

Under segmentet på højt plan vil EU blive ledet af "trojkaen" bestående af den portugisiske miljøminister Francisco Nunes Correia, den slovenske miljøminister Janez Potočnik og kommissær Stavros Dimas.

For yderligere oplysninger: Climate Change.

Kilde: Europa-Kommissionen.